Om Klinik HEKI

Kinik HEKI er medlem af Brancheforeningen BFM 1992.
Det er din sikkerhed for at du får en faglig og proffesionel behandling.

Foreningen stiller krav til den teoretiske og praktiske viden, som er en betingelse for at kunne blive optaget i foreningen.

Velkommen til Klinik HEKI

Klinik HEKI er en lille hyggelig klinik, beliggende lige ved afkørsel 39 Bårse i det sydsjællandske.
Klinikken er åbnet i 2017 og personen bag er Henriette Kirk 😊

Hvem er Henriette så?

Jo jeg er en kvinde som oprindeligt er uddannet social og sundhedsassistent.
Jeg har i nogle år arbejdet på Næstved sygehus kardiologisk afsnit, en fantastisk dejlig afdeling.
Da det blev tid til at finde nye oplevelser og udfordringer besluttede jeg mig for at udleve min drøm om at åbne klinik derhjemme. Både fordi jeg brænder for ”hjælpe” faget og altid har gjort det, men også fordi jeg gerne ville være lidt mere sammen med min familie frem for at køre land og rige rundt.
Jeg er uddannet Fysiurgisk massør, skadesterapeut, muskelterapeut og har et kursus i Thai Yoga Massage – alt sammen taget hos Tengbjergs sundhedsuddannelser.
Ud over de uddannelser, kan jeg også bruge mine erfaringer fra plejefagene i mit daglige arbejde.
Derudover interesserer jeg mig generelt for den lidt mere alternative verden og jeg håber at kunne inddrage denne del noget mere hen af vejen.

Jeg er mor til 4 fantastiske børn i alderen 10 måneder, 3 år, 6år og den største på 11 år. Har en dejlig kæreste. Vi bor i et alt for gammelt men hyggeligt hus med skæve gulve og vægge, lige ved den dejlige lille by Bårse, lige ved motorvejen. Vi har Skoven i baghaven og ellers bare en dejlig natur. 

Lukket for kommentarer.